Verdon_og_ISOLA2000

I år have vi henlagt vores ferie til det østlige Provence nærmer bestem ved byen Castellane, der ligger langs med Verdon floden og danner dermed ligesom en port ind til det man også kalder for "fransk grand canyon". Et fantastisk natur område, hvor Verdon floden gennem år tusinder har slidt sig flere hundrede meter ned i landskabet.

Vi havde reserveret plads på campingpladsen Georges du Verdon, der ligger små 10 km vest for byen og helt ned til floden. Turen ned gennem Europa til Grenoble gik uden problemer og vi slap for andre kødannelse end de som der altid opstår når der er vejarbejde. Syd for Grenoble drejede vi fra motorvejen og over på N85 også kaldet Napoleonsruten.

Historie: Den 1. marts 1815 begyndte folk at høre mærkelige rygter, om at noget særligt var ved at ske. På kort tid vidste alle, at Bonaparte var tilbage i Frankrig efter sin ufrivillige eksil på øen Elba, der ligger ud for Toscanas kyst. Han ville have sin trone tilbage og efter landgangen i Cannes marcherede han med sin lille flok soldater mod Paris. Den besværlige rute, der dengang ikke var afstukket som officiel vej alle steder eller brolagt, bragte dem på 8 dage til Grenoble.

Det var starten på de berygtede 100 dage, som hans seneste magtperiode skulle vare, før han blev deputeret til St. Helena en ø i sydatlanten, der lå så langt væk at det ikke var muligt at undslippe igen.

I erindring om denne kraftanstrengelse blev ruten kaldt for "Route Napoleon", men den blev først skabt i 1969 som et initiativ med at frembringe turistmæssige nyskabelser. Det er blevet en prestigefyldt rute, som i dag befærdes af turister med meget forskellige baggrunde. Fælles for dem alle er, at de vil opleve naturen og de smukke byer langs ruten. Grenoble, Vizille og La Mure er blevet anerkendte vintersportssteder og kun et par timers bil rejse derfra kan man være under palmers skygge. Sisteron og Digne har romerske efterladenskaber og er i selv menneskeskabte perler midt i den provencalske natur.

En rute, hvor det konstant går op og ned og hvor der er rigtigt mange skarpe sving, så der må konstant røres i gryden og venstre ben er da også godt brugt da vi endeligt når frem sidst på eftermiddagen.

Rekognosceringsturen

Min første tur på cyklen er altid en lille rekognosceringstur, hvor nærområdet og den nærmeste by i området lige bliver kørt igennem på kryds og tværs så jeg ved hvor vi skal hen for at proviantere og shoppe.

Jeg valgte, at forsætte ud af den vej vi var ankommet ad, da jeg på kortet havde set at den med garanti ville være rimeligt kuperet - og ganske rigtigt efter bare 2-3 km begyndte det at gå op ad og det viste sig at være en fantastiks flot opkørsel som først endte i 1.068 meters højde, hvor der flere gange var et helt fantastisk vue ned i kløften til Verdon floden. På toppen vendte jeg om for at komme tilbage til en bro der førte over på den sydside af Verdon floden.

Her ændre landskabet karakter til noget mere fladt og de berømte marker med lavendelblomster kunne se over alt.
Jeg forsatte turen videre frem til Trigance og Comps, hvor jeg følger vejen nordpå mod Jarbon. Det viser sig, at være en lang opkørsel i noget der ligner uberørt natur og jeg møder da heller ikke en eneste i løbet af de næste små 30 km. inden jeg er fremme ved byen Castellane.
Hvor det første man ser er en klippe hvor der på toppen er placeret en kirke - underlig skik tænker jeg og køre ned mod den store bro som krydser floden.

Inde i byen finder jeg hurtigt torvet, hvor der som sædvanligt i disse små franske byen er en fontain på torvet, hvor drikke- dunkene bliver fyldt med køligt vand.

ISOLA2000

Hjemmefra havde jeg set på kortet, at ISOLA2000 var inden for rækkevidde og når man nu som jeg samler på bjerge så skulle dette bjerg da også lige besejres. Jeg pakkede cyklen i bilen aftenen i forvejen og gjorde alt andet klar, så jeg kunne komme af sted fra morgenstunden og dermed undgå og skulle køre op i middags solen. Men, men sådan skulle det ikke gå - det der på kortet så ud som små 75 km i bil på god vej var ren bjergkørsel sammen med en hel del lastbiler og traktorer, så det tog mig over 2½ time og komme frem til byen St. Sauveur som jeg havde udset til at være start by, da det gav mulighed for at komme roligt i gang på de første 13 km inden byen ISOLA, hvor opkørslen til ISOLA2000 starter.

Hvem der bare kunne klatre som ham her.

Vel fremme i St. Sauveur blev cyklen hurtigt samlet og det rigtige outfit blev fundet frem. Jeg ville cykle i den flotte danneborgtrøje fra La Marmotte turen og dermed vise at jeg er dansker - det kunne jo være at jeg mødte en enkelt eller to, der havde fået den samme gode ide med at bestige ISOLA2000.

De første 13 km foregik i roligt tempo ud af en næsten snor lige vej, der på begge sider er omgivet af bjerge så man nærmest køre på en hylde og dermed er det lige som at kikke ind i en tragt fra spidsen.

I ISOLA by viser et skilt fra mod højre ad rute D97 og at der ville være 17 km til toppen. Jeg fandt med det samme det rigtige gear og kunne dermed blive siddende i sadlen og samtidigt holde en fornuftig kadence på 70-75 PRM. På de første 4 km stiger det pænt og der også et par traditionelle hårnålesving der gør muligt hele tiden og kikke tilbage og se ned hvor man kommer fra - det gør altid indtryk. Fra 4 - 6 km flader det lidt ud for igen at stige pænt fra 6 - 9 km her oppe ændre landskabet karakter fra tæt skov til noget mere åbent og vejen ændre sig fra en typisk bjergvej til en noget mere lige landevej som bl.a. også kendes fra opkørslen til Mount Ventoux.

Efter 1 timer og 11 minutter (der skulle jo også lige tages et par billeder på vejen op) når jeg til skisports stationen og får et italiensk par til at fotografere mig inden jeg forsætter de sidste 3 km til toppen og den sidste lille samling af hytter kaldet Pigna, der også er grænse overgang til Italien.

Hurtigt på med vindvest og hjelm og nedad det går på de lange lige stykker kommer farten nemt op over 75km/t. og jeg er tilbage i ISOLA inden jeg får set mig om. Inden i byen finder jeg en lille restaurant, hvor jeg får lidt og spise inden jeg køre alt hvad remmer og tøjler kan holde de sidste 13 km retur til St. Sauveur hvor bilen venter.