HEW-Cyclissics ved Knud Poulsen

HEW-cyclassics i Hamborg bliver kørt i forbindelse med world Cup løbet for de professionelle.

Starten foregår inde i centrum af Hamborg, hvor alt er afspærret for anden trafik 100% . Ruten går ud af Hamborg og igennem mange små Landsbyer, hor folk fester hele dagen. De klapper - de hepper - slår på grydelåg, så der er bare fest i gaden. Ruten forsætter langs Elben og efter 100 km. kommer turens største stigning Elbe Brugge.ca. 2,5 km lang 4% stigning. Broen ses når man kører syd på da har man broen på sin venstre side. Der er en utrolig flot udsigt ud over det meste af Hamborg og havneområdet fra toppen. De sidste 20 km. cykler vi igennem Hamborgs kæmpe bane/havneområde for at slutte inde i centrum, hvor der menes at have været ca. 800.000 ellevilde tilskuere - dette skal opleves. Det er så de små hår rejser sig når man kører over målstregen.

Der deltog 13.800 i år på de  3 ruter 55, 120 og 170 km., hvoraf ca. 8.000 havde valgt og køre 120 km distancen.

Jeg har deltaget i løbet 4 gange og kan kun meget varmt anbefale det. Det er noget helt specielt og cykle på afspærrede veje/motorveje omgivet af flere tusinde tilskuere.
Men husk, hvis du vil med gælder det om hurtig tilmelding allerede i februar måned. 

Turen var arrangeret af DGI Hammerum Herred og prisen er ca. kr. 1.100 inkl. transport med bus, hotel med morgenmad og startgebyr.

Resultater:    Torben   120 km 3 t 37 min. nr. 1101
                    Knud     120 km 3 t 21 min. nr.  825